“I hate feedback”

Det røg bare ud af munden på mig.

Jeg havde holdt et foredrag for en international forsamling af ledere i en Medico-gigant. Jeg havde talt om PsyCap. Det er et par år siden.

Stormuftien for det hele spurgte mig så pludselig om, hvad jeg mente om det, at ville have en stærk feedback-kultur en organisation.

Og jeg hader det. Feedbackkultur. Destruktiv idé. Og så røg ordene ærligt ud af munden på mig.

  • Ikke kun fordi vi forskningsmæssigt ved, at vi mennesker er sygt dårlige til at vurdere hinanden
  • Ikke kun fordi det er sygt stressende at skulle vurderes af alle hele tiden
  • Ikke kun fordi at det er overgrebsagtigt, at være tvunget til at acceptere feedback som en ‘gave’. Ti stille og behold selv din hadegave.
  • Og ikke kun fordi det er vanvittigt at bruge oceaner af penge på konsulenter, der træner medarbejdere og ledere i subtilt at indpakke kritik, på en ‘ikke-krænkende, værdig og handlingsrettet måde’ givet med den mest ‘positive intention’ og med den andens ‘udvikling for øje’

(Og jo – jeg ved godt, at feedback også kan være positiv. Det er en lidt anden sag, når det kommer til effekten af den. Den kan virke rigtig godt. Men det er forsvindende lidt af den feedback, der kommer i en ‘feedbackkultur’ der er reel positiv og anvendelig).

Jeg hader feedbackkultur i organisationer, fordi det ikke virker.

Det ødelægger performance. Det ødelægger udvikling. Det ødelægger trivslen. Det ødelægger mennesker og organisationerne.

Og nu er der heldigvis forskningsmæssig opbakning fra Marcus Buckingham. Og han er ikke hr. Hvem-som-helst.

Det var også ham, der gav Performance Management dødsstødet (der hvor du får karakterer for fortidig indsats – ofte i forbindelse med en MUsamtale. Det er også ødelæggende for performance, men heldigvis under afvikling hos nogle af de mest fremsynede giganter. Det er helt væk om 5 år for sure).

Vil du have skyts til at være med på en ‘modbølge’ mod Feedbackkultur og Performance Management, så start med at læse Marcus’ bog ‘Nine lies about work’.

OBS: Det handler selvfølgelig ikke om, at nogen ikke skal gribe ind, hvis jeg er ved at slette kundekartoteket, ikke kommer til mine møder eller fejlmedicinerer Fru Hansen. Så skal jeg have det at vide. Pronto. Og så sig det ligeud.

Jamen er al feedback så skadelig?

Nej. Relevant positiv feedback, der kaster lys over mine styrker og det jeg gør godt, øger min læring og performance.

Og med den form for feedback, ændrer du min og andres verden. Og liv. Og din organisation.

 

Så vil du have den mest positive indflydelse på din omverden & organisation, så bliv en notorisk styrkespotter.

Alle vinder – ingen taber. (Undtagen konsulenterne selvfølgelig)

 

De bedste hilsner
Henrik

At lykkes

Med et af disse 7 argumenter prøver din hjerne at spolerer dine karrieredrømme

Hjernen har en altoverskyggende mission, og det er at beskytte os. Denne opgave er vigtigere, end at vi udvikler os og er glade for vores arbejde. Gennem menneskets historie har det ukendte været farligt, og derfor vil din hjernes autopilot modarbejde dig, hvis du gerne vil skifte dit kedelige job ud med et, der er mere udfordrerne.

Og tilsyneladende er der mange danskere, der gerne vil opnå mere med karrieren. Det er nemlig et af danskernes mest populære nytårsforsætter i år, det viser en undersøgelse fra analysevirksomheden, Wilke. Men mange vil formentlig aldrig komme i mål med deres karriereambitioner. De vil nemlig møde modstand fra deres egen hjerne.

Gennem generationer er der i dine ca. 100 milliarder hjerneceller blevet dannet læringsspor, som er kodet til at betragte det ukendte som farligt – men heldigvis kan du med træning selv omkode disse læringsspor, så din hjerne hjælper dig med at opnå dine drømme i stedet for at forhindre dig i det.

Kod din hjerne til succes

Hvis du i en periode tvinger dig selv til at tænke på en bestemt måde, vil denne tankegang blive indprentet som læringsspor i din hjerne. Det kan du udnytte til at gøre dine karriereambitioner mere realistiske, hvis du begynder at tvinge din hjerne til at betragte det ukendte som muligheder i stedet for trusler.

Forskning viser nemlig, at en håbefuld tankegang forøger akademiske præstationer med 12%, jobresultater med 14% og lykkeniveauet med 10%. Der er altså gode grunde til at omkode din hjerne til at være mere håbefuld og åben over for nye muligheder, men det er lettere sagt end gjort. Hvis du vil lykkes, er det en fordel, at du er bevidst om hvilke behov din hjerne styrer efter.

Med et af disse 7 argumenter prøver hjernen at få dig til at droppe dine drømme

Der er syv grundbehov, som er styrende for os som mennesker. Det er behovet for domæne, relationer og tilknytning, indflydelse og magt, struktur og orden, kompetence og status, rimelig og retfærdighed samt behovet for tryghed. De syv grundbehov kan f. eks. give følgende tanker, hvis man overvejer at skifte job.

  1. Jeg mister min dejlige plads på kontoret
  2. Jeg mister mine gode kollegaer
  3. Jeg mister min magtfulde og indflydelsesrige position
  4. Jeg mister overblikket over min velkendte arbejdsdag
  5. Jeg mister mine arbejdsopgaver som jeg er blevet super kompetent til
  6. Jeg mister min rimelige og retfærdige chef
  7. Jeg mister min indkomst fra mit nuværende job, tænk hvis jeg ikke kan finde ud af det nye og ender med at blive fyret.

Som menneske må vi lære, hvilket af de syv grundbehov, vi er styret af. Når vi er bevidst om det, kan vi bedre handle og blive i stand til at gribe de muligheder, der er foran os, fremfor at se det ukendte som en trussel og lukke ned.

Når du kender dit grundbehov, kan du sige nej til det, næste gang det står i vejen for dine drømme.

Den stensikre vej til, at du aldrig får overskud nok – du skal bare gøre ligesom mig!

Det her bliver en lidt personlig historie – så er du advaret.

Det er en historie, der handler om den stensikre vej til fuldstændig manglende overskud, stress og en depression.

Det her er min historie

Det her er heldigvis også min forhistorie.  Men hvad der ændrede det hele, kommer jeg tilbage til.

Lad mig starte med at stille dig et spørgsmål…

Og vær nu helt ærlig overfor dig selv. Svaret kan være forskellen på liv og noget, der føles som død.

  • Tror du på, at hvis bare du knokler hårdt, bider tænderne sammen, ofrer dig, er dedikeret og passioneret nok på jobbet – så bliver du på et tidpunkt en succes?
  • Og tror du på, at du gennem den succes, så endelig oplever den glæde, nærvær, ro og overskud, der vil give dig det liv, som du egentlig ønsker og savner?

 

Mit svar var ja.
Jeg troede på at ‘formlen’ for at lykkes lød ca. sådan her: Hvis bare du knokler vildt, får succes med det, du stræber efter – ja så bliver du glad og lykkelig i livet. Så lykkes du.

Jeg er åbenbart ikke så hurtig til at lære af livets erfaringer, for jeg skulle igennem et par runder, før jeg fattede, hvordan tingene hænger sammen.

 

Lad mig give dig et par eksempler på mine fejltagelser:


Jeg var for år tilbage en del af et team, og vi ville vinde en Michelinstjerne. Vi knoklede i årevis. Led afsavn. Kroppe, der satte ud. Vi vandt stjernen! Fik anerkendelsen. Succesen. Jeg var vildt glad. I ca. en uge. Så var det ligesom gået over.

 


Så ville jeg på universitetet og manglede en HF-eksamen. Så knoklede jeg. Læste HF mens jeg arbejdede fuldtid. Holdt aldrig fri. Fik årets højeste gennemsnit. Fik anerkendelsen. Succesen. Jeg var vildt glad. I ca en uge. Så var det gået over.

 

Men jeg havde ikke lært lektien… endnu


Jeg læste så psykologi. Knoklede. Læste i alle ferier. Ville have 13 (jo det tal fandtes dengang) i alle væsentlige fag. Det lykkes. Vildt eksamensbevis (som ingen andre end min mor har set). Fik anerkendelsen. Succesen. Jeg var vildt glad. I ca en uge. Så var det gået over.

 


Jeg tror du har fanget den. Jeg havde bare ikke endnu. Der skulle lige gå et par runder til: Jeg ville vinde prisen som årets foredragsholder, have en given indtægt, holde 200 foredrag årligt… og alt det opnåede jeg. Succes! Og ja – også det gik over.


Måske tænker du jeg er et utaknemmeligt bæst?
Jeg har nået langt mere end de fleste. Og det ved jeg godt. Jeg var bare ikke glad.

Grunden til, at succeserne ikke bliver ved med at gøre dig glad, skyldes noget vi psykologer kalder habitueringseffekt.Den forklarer jeg i et andet nyhedsbrev. Men det handler kort fortalt om, at du hurtigt vænner dig til noget, som du umiddelbart blev rigtig glad for. Michelinstjerner, karakterer, stillinsbetegnelser, lønforhøjelse, ny bolig, ny bil, ny jakke, dyrere ferie… fortsæt selv.

Jeg fik i øvrigt undervejs også stress, angst og depression plus det løse. Så også indenfor de kategorier har jeg også nået langt mere end de fleste.

 

Så skete der noget, som totalt ændrede mit liv.
Jeg indså at ‘formlen’ for det at lykkes er lige omvendt af, hvad jeg havde gået og troet hele mit liv.


Du skal starte med, at du mentalt stortrives og som en følge af det, så kommer succesen på jobbet.
Du skal altså vende ‘formlen’ på hovedet, og reelt starte med slutningen.

Det kan lyde kringlet, så jeg tager den lige igen: Når du stortrives, har overskud og er nærværende – så kommer succesen på jobbet som en følge af det første.

Mental trivsel ændrer din hjernes måde at fungere på. Du bliver populært sagt langt klogere; eksempelvis en skarpere problemløser, bedre til at samarbejde, tænker mere langsigtet og er mere forandringsparat og fleksibel.

Ikke underligt, at mental trivsel fører til succes på jobbet, vel?

Og der er videnskabelig dokumentation for, at det forholder sig sådan.
Hardcore naturvidenskabelig veldokumenteret forskning.

Du kan få både-og. Det er ikke et enten-eller.

Så lad være med at gøre som jeg gjorde. Gør som det jeg gør nu. Følger den ny formel baseret på videnskabelig forskning. Først skal du stortrives – så kommer succesen på jobbet i kølvandet. Og den effekt er livsvarig. Og effektiv.

Det er udbredelsen af den formel og alle de redskaber, der gør det muligt for dig at stortrives, som jeg har viet mit liv til at udbrede til så mange som muligt.

Alle fortjener at lykkes – både få succes på jobbet og være lykkelig i livet.

Mange hilsner
Henrik Leslye

Skal arbejdspladsen blande sig?

Stresshåndtering på arbejdspladsen

Hvad er god stresshåndtering på arbejdspladsen? Og skal arbejdspladsen overhovedet blande sig i en stresssygemelding, der er begrundet i medarbejderens privatliv? 

JA!

Ja, arbejdspladsen skal blande sig i en stresssygemelding uanset hvor stressen stammer fra.  Vi er hele mennesker, så hvis der er overskud og glæde i privatlivet, så smitter det som regel godt af på arbejdspladsen. Og omvendt, hvis man er i krise i sit privatliv, så vil der uvægerlig være mindre overskud og energi til at kunne tage sig af krav og arbejdspres på jobbet, derfor bliver vi nødt til at vide, hvordan vi stresshåndterer på arbejdspladsen, uanset hvor stressen kommer fra.

Hvis vi sætter ind med gode værktøjer og teknikker for stresshåndtering– nogle som kan helbrede og ikke bare symptombehandle – så gavner det medarbejderen og arbejdspladsen ligegyldigt hvor stresspåvirkningerne kommer fra.

Som HR-direktør går jeg ikke så meget op i, om stressen er opstået i privat- eller arbejdslivet. Dvs. hvis det er opstået på arbejdspladsen, skal vi sætte alt ind for at sikre, at vores vilkår er gode og at der er en rigtig god balance mellem krav og ressourcer.

Men jeg lader ikke stresshåndteringen på arbejdspladsen komme an på, om stressen er opstået i privatlivet eller på arbejdslivet, jeg går op i, at vi gør alt hvad vi kan for at få helbredt stressen, hvis den først er ramt rigtig hårdt. Og hvis det er en mild stress, uanset hvor den er opstået, så kan vi faktisk igennem stresshåndtering på arbejdspladsen gøre rigtig meget for medarbejderen og for at holde medarbejderen i sit job uden an lang sygemelding.

Det er vigtigt, at medarbejderen kommer godt og hurtigt ovenpå igen, da det alt andet lige er bedst for personen, personens familie og naturligvis også for virksomheden. Og så er det i alles interesse, at det bliver en langsigtet løsning, hvor der bliver taget fat i årsagerne til stress og ikke bare symptombehandling – og det er en vigtig del af den stresshåndtering på arbejdspladsen, man skal arbejde ud fra.

 

Men hvordan opstår stress?

Stress opstår. når der er ubalance mellem de krav, der stilles til en (eller man selv stiller til sig selv) og de ressourcer man har til rådighed, og på de fleste arbejdspladser er nogle af de sygemeldinger, der opstår, grundet i stress.

Derfor bliver vi nødt til at kigge på den ubalance, der er opstået og hvor den kommer fra. Medarbejderen skal have nogle gode teknikker til stresshåndtering, nogle der kan reducere stress men også nogle, der kan være med til at øge energien og lidt smart sagt; sætte ind på overskudskontoen.

Den rette hjælp er helt afgørende, og her er det individuelt, hvad der virker bedst, da det er individuelt, hvordan en person oplever stress og hvor svært eller let det er at fjerne eller reducere årsagerne til stress.

Derfor har man som virksomhed brug for at have en god stresshåndteringspolitik, der kan tilgodese den enkelte, og så vi ved, hvad vi skal gøre, når stress eller optakt til stress opstår hos en medarbejder.

 

Hvad er god stresshåndtering på arbejdspladsen?

Vi har som ledere og HR et stort ansvar for stresshåndteringen på arbejdspladsen, og den starter i dagligdagen. Det starter med, at vi er i daglig kontakt med vores kolleger og medarbejdere, at vi lytter til dem – også med øjnene og kigger på, hvordan de har det, og om de ændrer adfærd. Vi skal skabe en kultur, hvor det er trygt for medarbejderne at fortælle om, hvordan de har det. Og det gør vi ved ganske simpelt at vise interesse for vores medarbejdere. Ikke kun på den årlige MUS, men i dagligdagen.

Tal med din medarbejder, helst hver dag, og lyt, observer og stil spørgsmål. Og så skal vi en gang for alle droppe den med, at vi ikke vil spørge til, hvordan vores medarbejdere har det af frygt for at blande os. Som regel drejer den undskyldning sig jo ikke om medarbejderens ve og vel men om, at man selv er usikker på, om man kan håndtere svaret, og man er usikker på, hvor grænsen for privat- og arbejdsliv går. Men lad medarbejderen selv bestemme, hvad vedkommende vil dele ved at udvise interesse og ganske simpelt spørge til, hvordan det går, hvad man kan gøre for sin medarbejder, hvordan man kan støtte, prioritere og hjælpe med at skabe den balance, der er så vigtig.

Den allerbedste stresshåndtering i hverdagen er at forebygge stress ved at være i tæt dialog med medarbejderne og oprigtigt interessere sig for dem. Og i den dialog og interesse kigge på balancen mellem krav og ressourcer, og hvis medarbejderen er presset på hjemmefronten, så kan vi tale med dem om de muligheder, der er for at få professionel hjælp alt efter, hvor hårdt ramt medarbejderen er.

En erfaren og dygtig leder og HR-person kan tage værdifulde samtaler med en medarbejder, der oplever et pres, men som ikke er decideret syg af stress, og disse samtaler kan have en rigtig god effekt. Tænk på, at du som leder skal være med til at reducere årsagerne til stress og samtidigt hjælpe med at øge mulighederne for bedre overskud for personen.

 

Professionel hjælp som en del af stresshåndtering på arbejdspladsen

Professionel hjælp kan i forbindelse med stresshåndtering på arbejdspladsenvære flere ting. Det kan være, at man igennem arbejdspladsens sundhedsforsikring har adgang til psykologhjælp, men jeg har også gode erfaringer med at have dygtige stress-professionelle behandlere, terapeuter eller psykologer tilknyttet virksomheden, som vi som virksomhed kan ringe til og som hurtigt kan være klar til hjælp inden skaden er sket eller hvis man oplever, at der er ekstra pres på en medarbejder.

En behandler igennem sundhedsforsikringen kan man oftest ført benytte, når skaden er sket, og det er så vigtigt at tage en ting som stress i opløbet, hvis det kan lade sig gøre. Jeg går meget op i at have de bedste behandlere tilknyttet og sikre, mig, at de benytter de rette og videnskabeligt udforskede teknikker til stresshåndtering. De rette behandlere har nemlig de rette værktøjer, som medarbejderen kan arbejde med derhjemme i det tempo og på den måde, der nu passer den enkelte.

Og nogle vil sige: jamen hvis en medarbejde er stresset, kan vedkommende så overhovedet overskue at bruge nogle teknikker til stresshåndtering? Der vil være behov for ro i og omkring en, når man oplever et forøget pres eller stress, men for mange er det med at lukke og slukke for alt i en ubestemt periode være mere angstprovokerende end noget andet. Derfor kan teknikker til stresshåndteringgive en oplevelse af, at man selv kan gøre noget og aktivt deltage i helbredelsen, hvilket kan være helbredende i sig selv. HR skal bare sikre sig, at de teknikker til stresshåndtering, der bliver brugt i forbindelse med stresshåndtering på arbejdspladsen,er valide og videnskabeligt funderet. Det skal være teknikker og værktøjer, der skaber en langsigtet virkning, og som tager hånd om årsagerne og ikke bare symptomerne.

 

Hvis ansvar er det?

Selvom vi som virksomhed har et stort ansvar for medarbejdernes trivsel, så har medarbejderne også et ansvar. Det ansvar er delt, vil jeg sige.

Vi skal som virksomhed sørge for de gode rammer, men som medarbejder skal man også tage ansvar for sin egen trivsel og arbejdsglæde. Og selvom jeg ofte hører medarbejdere sige, at de ikke kan fortælle deres chef, hvis de ikke kan klare det eller har for travlt, så har jeg endnu til gode at høre om den leder, der ikke tager det alvorligt, hvis en medarbejder kommer og beder om hjælp til prioritering.

Jeg oplever desværre ofte, at medarbejderne tror, de ikke kan sige det, men på den anden side står en leder og siger: ”Bare medarbejderen dog havde sagt noget, for hver gang jeg spørger, siger medarbejderen, at det går fint”.

Ja, vi har som ledere og HR et stort ansvar for at spørge ind og være opmærksomme, som sagt, men vi har også som medarbejdere ansvar for at sige til. Det er kun et tegn på ansvarlighed, hvis man som medarbejder siger til, hvis opgavemængden eller -kravene overstiger ressourcerne.

Og hvis man har sagt det, måske også gentaget det men lederen ikke agerer, så skal man gå til HR. Og har man en god HR-afdeling, så ved de nøjagtigt, hvad der skal gøres i de enkelte tilfælde og tager med det samme affære i forhold til deres politik for stresshåndtering på arbejdspladsen.

 

Jette Skeem

HR- og Kommunikationsdirektør, Aller Media

 

Stresshåndtering

Derfor virker traditionel stresshåndtering ikke

Stresshåndtering i praksis

Vil du af med stress og have mere overskud i dit liv? Så glem alt om de traditionelle teknikker til stresshåndtering. I dette blogindlæg får du indblik i, hvorfor de almindelige kurser i stresshåndtering reelt ikke virker, vi kommer omkring psykologiens ‘dirty little secret’, og jeg peger på en vej ud af blindgyden.

Hvad er det, der går galt med stresshåndteringen i praksis?

Traditionel psykologi har en ’lille beskidt hemmelighed’. Nemlig, at virkningen oftest kun giver en reduktion af dine negative symptomer. Den helbreder dig ikke. Effekten er ofte en reduktion af symptomerne med omkring 65%, netop fordi ambitionen kun er at reducere symptomerne. Nu er 65% immervæk også noget, men effekten forsvinder desværre tit ret hurtigt. Oftest fordi resultaterne fra terapien er vanskelige at udøve i praksis og generelt er for energikrævende for de fleste, der jo ikke har oceaner af overskud.

Den klassiske tilgang i coaching og terapi:

  • er symptomlindrende og ikke helbredende
  • reducerer negative symptomer, men lykkes oftest kun med det til en hvis grad
  • tilbyder så tunge løsningsmodeller, at det løber ud i sandet efter en periode

Hvad er der så galt med de mange kurser, der giver hjælp til stresshåndtering?

Traditionelle stresskursers effekt er ikke imponerende. Underviserne er ofte fremragende, indholdet veltilrettelagt, Comwells frokost lækker. Men reelt får kun få deltagere brugt kursets indhold i praksis. Det er nemlig for ressourcekrævende at gøre – og har du stress, så døjer du jo netop med begrænsede ressourcer.

De klassiske kurser i stresshåndtering:

  • giver for meget viden på en gang, som derfor bliver glemt
  • giver ikke tid til at omsætte det lærte i praksis stille og roligt over tid
  • mangler opfølgning og støtte til implementeringen

Er der så slet ingen mere virksom stresshåndtering i praksis (ud over at ændre verden)?

Jo, heldigvis er der det. Forestil dig, at dit liv er en balance mellem på den ene side det, der dræner dig for energi og fremkalder negativ stress – og så på den anden side det, der giver dig energi og overskud. Lidt forenklet: En apotekervægt med det negative i den ene skål og det positive i den anden skål.

Klassisk stresshåndtering hjælper dig med at fjerne elementer i den negative vægtskål. Det er vigtigt og afgørende. Det skal bare gøres på den rigtige måde, så effekten er vedvarende. Forestil dig, at du på den negative vægtskål går fra minus 7 til minus 2. Det er da et fremskridt, selvom processen koster meget af din energi. Men er det nok bare at leve et liv i underskud? Er du tilfreds med et liv med minus 2?

Ny psykologisk forskning viser, hvordan du gennem simple øvelser og teknikker, opbygger mentalt overskud, engagement og energi. Forestil dig, at du går fra plus 2 til plus 8 på den positive vægtskål. Det er for alvor noget der batter, og det er energifuldt, sjovt og enkelt at udføre øvelserne. Hvem vil ikke gerne leve et liv med overskud?

Det er viden, der gør en verden til forskel!

 

Okay… hvor var det nu vi er i alt der her?

Jo forestil dig at du står med en negativ vægtskål med minus 2 og en positiv vægtskål med plus 8. Så har du samlet set en positiv balance på plus 6 i dit liv.


Nu er der ikke længere kun tale om en reduktion af dine symptomer – det er en reel helbredelse. Du har det godt, og du trives i dit liv. Du har overskud til nærvær med familie og venner, til jobbet og til at fortsætte arbejdet med at holde balancen på plussiden. Og du har overskud og energi til at leve med den tilbageværende stress i vægtskålen.
Sådan skal stresshåndtering i praksis virke.


Jeg har selv haft stress og depression
(det sidste som en lille lækker ekstra bonus som følge af stressen). Jeg har været igennem hele møllen af traditionelle teknikker til stresshåndtering 1,0; reduktion af symptomer og kilder til stress. Det virkede lidt, men effekten forsvandt hurtigt igen, som jeg har beskrevet ovenfor.


Det var først, da jeg begyndte at bruge de nye forskningsredskaber og dermed lagde til på plussiden, at forandringen skete.
Og den forandring har været varig. Jeg fik energi til at reducere stressen med de klassiske værktøjer da jeg fik redskaber til samtidig at opbygge overskud. Så vendte skuden. Jeg blev helbredt.

 

Jeg har lavet et forløb, der integrerer det bedste fra begge verdener; reducerer din negative stress og opbygger dit overskud. Det forløb kalder jeg derfor Stresshåndtering 2,0.

Det har jeg gjort i et online-format, så du kan træne redskaberne i dit tempo og få effekterne afprøvet og implementeret i din hverdag. Stille og roligt. Mærke effekten. Justere. Øve igen. Langsomt bygge dig selv op skridt for skridt i dit tempo. Du undgår kursus-nedsmeltningen af alt for meget på alt for kort tid.

Forløbet har bl.a. 15 konkrete øvelser, interviews med eksperter og har et fælles forum, hvor du kan dele erfaringer med andre og få råd fra mig undervejs så længe du har brug for det. Og når du har købt forløbet, så har du adgang til alle redskaberne nu og fremover. Og der kommer i øvrigt hele tiden nyt til, så forløbet holdes levende. Det indeholder alle de parametre, der skal til for at give dig optimal effekt.
Vil du gerne have et liv med overskud og undgå stress? Så læs mere om forløbet her.

 

Er du leder, og ønsker du, at dine medarbejdere får adgang til forløbet, så kan det også blive en del af din organisations stressberedskab. En af de helt store danske organisationer, har lige sikret alle deres medarbejdere adgang til forløbet. Det koster virksomheden 15 kroner pr. medarbejder, at samtlige 2000 ansatte har fri adgang til forløbet hele året. Anonymt for den enkelte og uden administrativt bøvl for organisationen.

Og selvfølgelig: Stress er IKKE bare et individuelt problem. Men indtil samfundet, vores livsstil og arbejdsmarkedet finder nogle overordnede løsninger, så kan vi godt gøre rigtig meget selv. Stress er hæsligt, skal jeg hilse og sige. Men nu er der heldigvis noget at gøre ved det, indtil vi får fundet de store forkromede løsninger.

 

Mange hilsner

Henrik Leslye, cand psych

www.succespåjobbet.dk

 

3 karrieremyter du ikke skal tro på!

3 myter – sande eller falske?

Karrieremyte #1: Du udvikler dig mest ved at fokusere på dine svagheder
Falsk. Du har dit største potentiale for udvikling på dine styrkesider. Det er der, hvor du for alvor kan udvikle dig og blive virkelig god – og der er energi og engagement undervejs i arbejdet. Desværre har mange af os en mekanikertankegang – find fejlen og fiks den – når det gælder mennesker. Mennesker er ikke biler. Find dine styrker og brug krudtet på dem. Min anbefaling er, at du bruger ca. 5 gange så meget energi på at udvikle dine styrker, som på at håndtere dine svagheder. Så ligger du lunt i svinget.

Karrieremyte #2: Styrker og svagheder ligger i hver sin ende af skalaen
Falsk. Svagheder er oftest en af dine styrker, der løber af sted med dig. Tænk på en styrke som ærlighed. Kan man blive liiiidt for ærlig? Ja. Tænk på en styrke som venlighed. Kan man blive liiidt for venlig? Igen ja. Du kan selv fortsætte tankerækken og tænke på dine egne styrker og svagheder. Der er en sammenhæng. Styrker er fulde af kraft og energi. Men alle styrker har bagsider. Det er dine potentielle svagheder. Styrker er en fantastisk drivkraft, men kan blive for meget af det gode, hvis du ikke er opmærksom på det.

Karrieremyte #3: Det er nødvendigvis en hård kamp, hvis du vil blive god til det, du gør
Falsk. Bruger du dine styrker, så gør du det du er bedst til. Samtidig er du stærkt engageret, får masser af energi og leverer et stykke arbejde af høj kvalitet. Samtidig er du mere forandringsparat, har hurtigere karriere og din læringskurve er stejlt stigende. At du så oveni har langt mindre sandsynlighed for at få stress og udbrændthed, er jo bare en bonus.

Det lyder måske lidt for godt til at være sandt, men det er videnskabeligt dokumenteret. Og selvom der er forskning bag, så behøver det heldigvis ikke være en videnskab at bruge styrketilgangen i praksis.

Vil du prøve min styrketest?
Vil du også med på styrkevognen, så tilmeld dig mit nyhedsbrev. Så får du fluks min guide til en styrketest, en introduktion til styrkerne og min beskrivelse af de 24 VIA-styrker. I mine kommende nyhedsbreve får du konkrete bud på, hvordan du kan få et live med mere engagement, større faglighed og øget trivsel. Hvorfor udsætte succes?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag styrketesten – klik her

 

PsyCap – why delay success?

PsyCap – why delay success?

Which factors determine success for the individual and the organizations in today’s society? Over time, this question has become more and more frequent.   

Many findings in recent studies present a fairly accurate suggestion. Few years ago, the answer was quite simple; skills and knowledge. Today, a different answer appears. A significant part is obviously still devoted to the prescribed skills and knowledge. In all, this part represents 28 % of the total picture. But is not the most significant parameter. The psychological factors might explain up to 38 % of success.

The emphasis of psychological factors in the pursuit of success is relatively new knowledge. The more novel part is that the brand-new research explains which kind of psychological factors that truly make the difference. These factors are categorized under the title Psychological Capital (PsyCap).

Psychological Capital reveals the level of optimism, hope, self-confidence and resilience. These four elements are intensely increased by rather simple tools. Add commitment, energy, and the creation of results to these factors through your preparation of the work day. This will unfold your individual strengths as much as possible. The full outcome shows a better performance with a boosted composure – which is directly reflected on the bottom line.

The result is notable. Intensive research from several organizations states the following conclusion: When you participate on a course in which you learn how to increase your psychological capital, this makes you able to swap your “investment” into financial capital – to the benefit of the company.

Findings highlight a ROI of 270% in the first year. And this is scientifically proven!

To use the tools in your daily life is not determined by complex science conditions. Optimism, self-awareness, resilience, and faith in our own capabilities constitute an improved performance – and finally the bottom line. It’s a win for everyone.

Om Succes på jobbet

Velkommen til “Succes på jobbet”. Har får du direkte adgang til relevant forskning, viden og værktøjer, der giver dig et succesfuldt og engagerende arbejdsliv. Du kan også læse om aktuelle online kurser og foredrag.

Tilmeld nyhedsbrev
×
Menu
Online kursus
Kontakt
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev